|
Helt anderledes forholder det sig med oliemalerierne. Her er den overordnede regel,
at der ingen regler er. Her er det det 20. århundredes vestlige kunstbegreb, Mogens
Leander arbejder ud fra. Et kunstbegreb, hvor kunstneren opfattes som den skabende
ener, der alene skal tage hensyn til billedets kompositoriske love: hvordan farverne
og formerne er fordelt på fladen.
Her hjælper traditionerne ikke og selvom Leander stadig arbejder med guldfarven og
gør hyppig brug af forskellige kristne motiver er hvert maleri et spring ud på dybt
vand, hvor graden af vellykkethed er æstetisk motiveret.
Dette indebærer så også, at billederne bliver meget mere åbne, selv når kunstneren
opererer med en bestemt motivkreds.
I en serie oliemalerier med fællestitlen "Breve fra Byzans" kan man således både finde
en horisontlinje, antikke bygninger, latinske inskriptioner, kristne symboler, graffitilignende
tacs og mystiske figurer, der minder om helleristninger, men det hele er indlejret
i ekspressive og stoflige farvelag, som appellerer mere til intuitionen end til på
forhånd fastlagte tolkninger.
|
 |
Hvad man mister i symbolværdi, klarhed og kompositionel formalisme, vinder man til
gengæld i billedmæssig åbenhed og lyrisk meddigtning. Og omvendt.
Det er med andre ord store ting, Mogens Leander beskæftiger sig med i sin kunst. Ting,
som i tusindvis af år har udfordret filosoffer, teologer og kunstforstandige. Når
det alligevel er lykkedes at skabe billeder, som i eminent grad er fascinerende, sanselige
og åbne, skyldes det Mogens Leanders på én gang jordbundne tilgang til stoffet og
hans aldrig svigtende visionære evner.
|