Helt anderledes forholder det sig med oliemalerierne. Her er den overordnede regel, at der ingen regler er. Her er det det 20. århundredes vestlige kunstbegreb, Mogens Leander arbejder ud fra. Et kunstbegreb, hvor kunstneren opfattes som den skabende ener, der alene skal tage hensyn til billedets kompositoriske love: hvordan farverne og formerne er fordelt på fladen.

Her hjælper traditionerne ikke og selvom Leander stadig arbejder med guldfarven og gør hyppig brug af forskellige kristne motiver er hvert maleri et spring ud på dybt vand, hvor graden af vellykkethed er æstetisk motiveret.
Dette indebærer så også, at billederne bliver meget mere åbne, selv når kunstneren opererer med en bestemt motivkreds.

I en serie oliemalerier med fællestitlen "Breve fra Byzans" kan man således både finde en horisontlinje, antikke bygninger, latinske inskriptioner, kristne symboler, graffitilignende tacs og mystiske figurer, der minder om helleristninger, men det hele er indlejret i ekspressive og stoflige farvelag, som appellerer mere til intuitionen end til på forhånd fastlagte tolkninger.

Hvad man mister i symbolværdi, klarhed og kompositionel formalisme, vinder man til gengæld i billedmæssig åbenhed og lyrisk meddigtning. Og omvendt.

Det er med andre ord store ting, Mogens Leander beskæftiger sig med i sin kunst. Ting, som i tusindvis af år har udfordret filosoffer, teologer og kunstforstandige. Når det alligevel er lykkedes at skabe billeder, som i eminent grad er fascinerende, sanselige og åbne, skyldes det Mogens Leanders på én gang jordbundne tilgang til stoffet og hans aldrig svigtende visionære evner.
1 2 / tilbage
Copyright 1999 - 2022 © Mogens Leander
The New Icon-School of Denmark, Foundation of MCMLXXXIV.